Forventninger og realiteter i sundhedsvæsenet

Patienter og sundhedspersonale taler ikke altid samme sprog – hverken i virkeligheden eller i overført betydning. Det påvirker brugernes møde med det grønlandske sundhedsvæsen.

Polarfronten udgav i begyndelsen af april 2023 et temanummer om sundheden og sundhedstilstanden i Grønland. Temanummeret blev også promoveret på Polarfrontens egen Facebookside og fik mange kommentarer – nogle af dem mere konstruktive end andre. Men overordnet set kan man sige at kommentarerne til en vis grad afspejler ”stemmerne fra folkedybet” som fx følgende:

”Grønlandsk sundhedsvæsenet er dårligt det manglende læger sygeplejersker tandlæger tandtekniker jordemoder det mangler alt”

”Uden kompetencer duer det ikke, der værste er nok, hvis de agere som læge selv om de kun er sygeplejerske. Ikke til at holde ud. Find de rigtig læger selv fra andre lande kan bruges. Og det bedste er nok, klip det bånd med danmark som ikke kan holde deres ord eller de har selv store problemer med skaffe læger. Find andre steder hen end danmark.”

”Noget af det første, Kalaalit Nunaat fik overdraget i forbindelse med overgangene til Hjemmestyre og siden Selvstyre, var sundhedsvæsenet. Udmarvningen af det grønlandske sundhedsvæsen tror jeg, bygger på en beregning, der svarer til det danske. Men problemer med transport, oversættelse og tolkning, midlertidig arbejdskraft osv. gør Grønlands sundhedsvæsen ulige meget dyrere. Kort sagt mener jeg, bloktilskuddet burde have været omkring 1 mia højere end nu.”

”Sikke meget brok og fordømmelse. Er der overhovedet nogen som har læst bare en af temaartiklerne fra opslaget? F.eks. den første temaartikel om det haltende sundhedssystem, som bestemt ikke lægger fingre imellem i sin kritik af systemet. Men er den dækkende for den virkelighed borgere i Grønland mærker i hverdagen? Er den reel?”

Godt spørgsmål! Det vil denne artikel forsøge at give nogle svar på.

Forskellige forventninger

I sommeren 2019 gennemførte Center for Folkesundhed i Grønland en undersøgelse om borgernes oplevelse af det grønlandske sundhedsvæsen på vegne af Departementet for Sundhed. Formålet var at få et indblik i hvordan adgangen til sundhedsvæsenet opleves af borgerne, og hvad der er vigtigt for borgerne, når de møder væsenet.

Undersøgelsens resultater udkom i 2020 i rapporten Brugernes oplevelse af det grønlandske sundhedsvæsen. I undersøgelsen indgår der blandt andet interviewdata fra brugere bosat i byer og bygder og fra relevante myndighedsnøglepersoner. Derudover indgår der data på hvordan brugernes erfaringer i mødet med sundhedsvæsenet kommer til udtryk på forskellige platforme. Overordnet set viste rapporten at mange brugere var glade for sundhedsvæsenet, men også at der er udfordringer med mangel på sundhedspersonale, sprog, kultur, tolkning og værdier, ikke mindst fordi det grønlandske sundhedsvæsen på mange områder er bygget op efter en dansk og ikke en grønlandsk model.

Projektleder for undersøgelsen var Ingelise Olesen, der er forskningskoordinator på Center for Folkesundhed i Grønland på Ilisimatusarfik og Syddansk Universitet. Om hvordan borgerne i Grønland generelt opfatter mødet med deres sundhedsvæsen, siger hun:

”Det handler om en dialog og en kommunikation, der ikke altid fungerer. Sundhedsvæsenet er jo som i Danmark virkelig udfordret i øjeblikket, når det gælder om at rekruttere medarbejdere. Men der er også en kulturforskellighed. Rent praktisk kan det fx udmønte sig i, at en patient har fået besked på at skulle til kontrol inden for et bestemt tidspunkt, men ikke bliver indkaldt”

”Så forventer Sundhedsvæsenet på den ene side at borgeren selv holder øje med hvornår man skal komme til kontrol. Hvor på den anden side at nogle borgere venter og forventer og regner med, at det er sundhedsvæsenet, der kommer og siger at nu er det tid til kontrol. Det kan godt være, det er sundhedsvæsenet der skal indkalde, men omvendt har borgerne måske heller ikke gjort noget for selv at tjekke op på det. Det er bl.a. sådan, kulturforskellen kan komme til udtryk. At man har forskellige forventninger til hinanden – at patienten pænt afventer indkaldelse, og sundhedsvæsenet forventer at patienten også selv tager et ansvar.”

”Men der var også masser af positive oplevelser af sundhedsvæsenet – det skal vi ikke glemme. Der er tilfredse borgere og pårørende, som, når der har været noget alvorligt, har følt og oplevet sundhedsvæsenet tæt på.”

”Vores informanter kom med nogle gode konstruktive indslag, men jeg tror at den kulturelle kontekst også gør at brugeren går og tror at det kan vi ikke blande os i – vi kan ikke blande os i hvordan sundhedsvæsenet skal køre deres ting. De gør det som de gør. Mange brugere er autoritetstro patienter, og er derfor måske ikke tilbøjelige til at stille spørgsmål.”

”Lost in translation”

Sundhed er et omfattende område. Kan man forestille sig, at der måske kunne hænge nogle lavthængende frugter, man kunne begynde med at høste? Et sådant kunne være at hæve kommunikationsniveauet gennem tolke fra fx læge til patient og omvendt. Men her er sundhedsvæsenet også udfordret, for som Ingelise Olesen siger:

”Vi har i vores anbefalinger skrevet, at adgang til tolkning for alle borgere, uanset hvilket sprog man taler, er vigtig. Vi har haft denne her sprogdebat, og det er vigtigt at efterstræbe, at alle borgere her i Grønland skal have mulighed for at tale det sprog, der er deres. Mange gange er og har man været tilbøjelige til at sige ”du kan godt forstå dansk, ikke”, og så går det jo nok. Det er vigtigt, i hvert fald i forhold til vores sproglige kontekst, at det skal være muligt for den primært grønlandsksprogede borger at kunne konsultere en læge på eget sprog, og hvis nødvendigt at lægen har tolkebistand. Det er selvfølgelig en udfordring, fordi vi mangler tolke, men det har stor betydning for borgernes møde med sundhedsvæsenet.”

”Undersøgelsen viser også at oversættere eller tolke ikke hænger på træerne. Det kan godt være, at sundhedsvæsenet har svært ved at rekruttere dem. Det er vigtigt, at man i langt højere grad satser på at få flere oversættere eller tolke ind i sundhedsvæsenet. Evt. ved at etablere mulighed for oversættelse centralt online.

”Kan vi have indflydelse?!”

Man kan så spille bolden over til patienterne, for har de nogle forslag til forbedringer af sundhedssystemet? Ingelise Olesen siger:

”Reaktionen hos brugerne på spørgsmålet, om de har forslag til forbedringer, var sådan i retning af ”kan vi have indflydelse?!” for det var ikke lige noget, de havde spekuleret på. Der er en autoritetstro og overraskelse over, at man selv kan have en indflydelse.”

Selv at gøre noget kunne være at være aktiv i patientforeninger. Men findes den slags i Grønland? Til det siger Ingelise Olesen:

”Det er der, men det er foreninger, hvor deres fokus er rettet på specifikke lidelser fx Sugisaq – forening for pårørende og mennesker med psykiske sygdomme og handikap, Uummatit –  foreningen for hjertepatienter og pårørende mv. Man har ikke en bestyrelse i det grønlandske sundhedsvæsen, hvor fx repræsentanter fra borgerne sidder med i bestyrelsen, som kunne have indflydelse på, hvad der sker i sundhedssektoren. Som kan tale borgernes sag. Det gør patientforeningerne naturligvis på baggrund af deres specifikke patienter og medlemmer. Men der er ikke en bred patientforening, der repræsenterer og taler alle patienters sag.”

”En øget brugerinddragelse og oprettelse af brugerråd med deltagelse fra brugerne af sundhedsvæsenet såvel som de sundhedsprofessionelle. Borgerne skal have viden om, hvad der er realistisk og muligt i forhold til landets sundhedsvæsen. Borgerne vil på den måde blive bedre rustet til at blive inddraget i udformningen af fremtidens sundhedsvæsen. Det er en udbredt praksis at anvende borgermøder for at sikre borgerinddragelse, men dette er ikke altid den mest hensigtsmæssige måde at inddrage brugerne på. Undersøgelsen peger på flere alternativer, herunder etableringen af brugerråd og løbende tilfredshedsundersøgelser ”.

Uffe Wilken

Links

Rapporten Brugernes oplevelse af det grønlandske sundhedsvæsen.